Vælg en side

Lise Thorsen

PROJEKT

PROJEKT

Jeg er en erfaren projektleder og har arbejdet med mange typer opgaver indenfor byggeri, landskab, infrastruktur, koncepter, design og kunstnerisk produktion.

Jeg tilbyder rådgivning indenfor områder som

  • designledelse og økonomi
  • koncept og kommunikation
  • team- og ledelsesudvikling
  • sparring 1:1

ADFÆRD ANNO 2022

#MeToo, diversitet og ny ligestilling gør os ikke til bedre mennesker, men det kan lære os, at gøre det bedre. Sammen.  

Navigation i ny ledelseskontekst er ikke et add-on men en grundsten i organisationer anno 2022. Nogle af os taler til hinanden med nyt pronomen, nogen af os går i hinanden med træsko på. 

Virksomhedskultur og arbejdsmiljø er en DNA streng, der binder en god organisation sammen. Det ved jeg, – jeg ved også noget om, hvordan man gør midt i spotlight og når refleksion og nænsom proces skal lede til en ny kultur på arbejdspladsen. 

Rådgivning

Hele vejen

I ethvert projekt ser jeg potentialet i at bruge kunstnerens praksis i sit daglige virke. Det betyder, at man hver dag må og vil videreudvikle sit produkt til perfektion. Både det gode hverdagsliv og verdensarkitektur skabes af mennesker men kun ved at søge det sublime. 

Når en balletdanser øver på optræden frem til premieren, er træningen ikke forbi endnu. Danserens optræden udvikles og forbedres til hver forestilling. Derfor vil jeg gerne tage ansvar for styring af projekter og processer fra idé til implementering.

Jeg deltager helst fra de første faser af ideudvikling til projektet er færdigproduceret og afleveret til kunder og brugere. 

Jeg bidrager gerne med at kommunikere til projektejer, produktion og kunder. Det giver større kvalitet i projektet og det bedste produkt. God projektledelse giver tilfredse kunder og brugere. Tilfredshed gavner omsætning, overskud og god arkitektur.

Rådgivning

Stort og småt

Såvel i et byggeri af et supersygehus eller lancering af nyt design, kan vi opdele processen i flere faser. Ingen fase er mere eller mindre vigtig end nogen anden. En kæde knækker i det svageste led. Derfor er stabil styring og rådgivning på projektet vital for at sikre en harmonisk proces og helhed i resultatet. 

Jeg deltager gerne i idégenerering, fondsansøgninger, produktudvikling, kommunikationsopgaver, produktionsstyring, økonomistyring, målopfyldning og tilbagemelding til projektets ejerkreds.

Jeg holder fast til projektet er helt i hus. 

Kontakt 

Lise Thorsen

Har du et projekt, et koncept, et frø at så eller en tung portefølje at fuldføre, – kontakt mig gerne. Jeg agerer i en bred geografi og mødes gerne om arkitektur, om samskabelse, og om projekter for det gode liv.

Denne side bruger cookies til at give den bedste visning.