I fremtiden bliver Europa et museum – og Møn
Debatindlæg bragt i Politiken d. 7.4.22 i forkortet form
I tidsskriftet Arkitekten den 31. marts mener chefredaktør Martin Keiding, at “kritik er umagen værd” og dermed at protester fører til, at (dårlige) projekter ikke gennemføres. Det mener Keiding i sag om Palads Biografen i København og et ferieprojekt på Møn.
I sagen om Hjelm Bugt på Møn er det ikke korrekt. Keiding skriver at “et privat ferieprojekt på Møn, ved Hjelm Bugt, er definitivt taget af bordet, ikke mindst pga. lokale beboeres vedholdende protester”. Men Vordingborg Kommune begrunder ikke med lokale protester. Derimod udtaler Bolig- og Planstyrelsen til kommunen at den “ikke kan godkende en lokalplan for et feriecenter ved Hjelm Bugt”. På trods af at arealet i mere end 16 år er udpeget til formålet i det gamle Storstrøms Amts planlægning og tilsvarende i de efterfølgende års kommuneplan. Men hvad har det med protester at gøre?
Hvad skal vi leve af i fremtiden?
Bemærk at det ikke kun er lokale Mønboere, der protesterede. Det var også turister og fleks-boligejere. Protester kom også fra (tilflyttede) efterlønnere og pensionister, hvor karriere og familieliv er fortid. Og fremtiden passé. Der er “ikke i min baghave” protester. Det er altså en regressiv, romantisk holdning til udvikling på Møn,. Men vi kan ikke alle sylte blommer og leve på en pind. Bevar mig vel – eller rettere – bevar Møn godt gemt i kagedåsen.
Hjem Bugt
Her på Møn, som i hele det perifere Danmark, er investering vital for at lokalsamfundet ikke brænder sammen. Historisk var bonderøven udvikler og generator for arbejdspladser og liv på landet. Hjelm Bugt projektet ville skabe jobs og Møn kunne blive mere end en sommerdestination for gæster, der søger den åbne horisont fri af storbyens byggekraner. Protest mod varig og stabil egnsudvikling afspejler klassisk centralisme, hvor storbyer udbygges, jobs og familier på landet forsvinder og lokalsamfund dør. Det er sket i 200+ år.
Where have all the people gone?
Her på gården lever vi delvist af – ja, turisme. Bed & Breakfast, en ko i folden, udsigt til skovbryn og åbne marker mod Møns Klint giver fryd og fred. Men om sommeren er her liv og international ånd, mere global end på Højbro Plads. Vi har gæster fra hele verden, taler mange sprog og deler synspunkter med åbentsindede fremmede. Men som den unge dame fra Washington DC sagde, – “where have all the people gone?” Eller den tyske mor, – “what do you make a living from? Hvor er folk henne og hvad lever vi af?
Vores Lokal-Brugs i Borre kalder vi Irma. Sortimentet matcher en velassorteret Irma nord for Herfølge, der er den sydlige Irma-grænse. Om sommeren er vareudbudet en drøm, der kan tilfredsstille enhver bybo. Så kære gæster, frygt ikke – og bliv gerne et par dage længere. Fibernet er snart på vej.
Europa som museum
Sidste år var et ungt par vores gæster, lykkelige nygifte fra Holland. Hun fra Indonesien og studerer i Amsterdam, han arbejder med IT i Asien. Han fortæller om sit job, at udviklingen eksploderer i hele Asien, der bygges og fremtidens jobs ligger der. Og siger derpå, idet han sipper stille til morgenkaffen, – “in the future Europe will become a Museum”.
Det tror jeg på. Her på Møn er vi begyndt – I er velkomne – også med protester i hjertet over nyt byggeri på landet. Vi har senge klar med velduftende, soltørret linned og af ren og skær (bondsk) venlighed henter vi jer gerne en sen aftenstund, så I stang bacardi ikke kører spritkørsel – her er nemlig hverken taxa eller natbus.
