Nytåret 2023 i naboens tegn
Isnende kulde bider i kinderne, vinden river, tårer springer. Dagen gryr, solen kommer først til Møn den sidste vintermorgen i december. En tid hvor alt er mørkt og stille, kun afbrudt af få timers sprækker af lys midt på dagen. Kulden denne nytårsdags morgen er intens udenfor.
Højt beliggende på Østmøn med udsigt mod Borre Mose ses den skovklædte Møns Klint. Det er den yderste pynt før terrænet falder ned i havets dyb. Himlen står højt over landskabets nøgne skove og levende hegn. Bevoksningen trykker sig ned i terrænet som søgte alt levende vinterhi.
Her i Østersøen på Møn er Kaliningrad naboen i øst, hvis man rejser længe nok. Rusland er nærmeste nabo og samme breddegrad. At stå op og gå ud i græsset på bare fødder og mærke den næsten frosne jord på huden, og skue mod solen, der rejser sig over horisonten, giver en sælsom følelse af vemod og håb.
Jævnaldrende unge til mine to nu voksne børn på 19 år, deres fædre og mødre, og hele familier kæmper i krig i Europa. De kan dø i kamp, eller af kulde. De kan overleve men lide afsavn og sorg, elendighed, mørke og frygt. Det er en gru at fremtidens, og mine børns, generation oplever et Europa med naboer i krig.
På Østmøn er det i disse dage nemt i denne isnende vinterkulde at forestille sig armod i en frysende skyttegrav, ruiner uden strøm, uden varme. Det er derimod ubegribeligt som mor, at forestille sig, at børns liv ofres. Uanset side er krig grusomt for alle.
Derfor er mit nytårsønske for 2023 godt naboskab. At kunne spejde mod øst og i tankerne at nå Kaliningrad. At mine børn kan rejse frit med fred i Europa. At unge kvinder og mænds liv ikke ofres, men lever i samhørighed. Som naboer, hos hvem man låner en kop sukker, passer høns, klapper hund. Og gifter sig på tværs af territorier, sprog og kultur.
Ønsket om frihed og fred i 2023 er for alle unge i Europa. At murens fald forbliver, at vi ikke kriges, men kysser. Vores naboer slås netop nu. I en dyb, mørk vinternat og dagens tidlige gry. Jeg beder til, at 2023 bliver året, hvor man igen byder naboen til kaffe og kys i stedet for krig. At vintermørket lys er håbets tegn.
