STUDENTERTALE på DANMARKS mest GENNEMSNITLIGE GYMNASIUM
Anna og Hans, min datter og søn, tvillinger på 18 år, er blevet studenter – og vi har alle jublet, festet og fejret. Det er en fantastisk følelse at opleve ungdommens boblende glæde. Tusinder af glade studenter bumler rundt i busser og danser til den lyse morgen. Glade, lettede, – og måske også lidt blanke. Blanke som et stykke hvidt papir, hvorhen I verden skal de gå?
En solskinsfyldt junifredag deltog jeg i translokationer på både Nyborg Gymnasium og Vestfyn Gymnasium. Med to udmattede og flade næsten voksne børn, trætte i slutspurten, klatøjede med dårligt hår efter for lidt søvn. I fuldt firspring til hujen og råben på vej ud i livet med glade unge på Fyn. Fantastiske dage, tak børn. Tak også til to skoler for uddannelse og dannelse.
Tak til to rektorer for flotte taler. Men den flotteste tale blev holdt af Annas gode ven og klassekammerat på Nyborg Gymnasium, en blændende tale. Asmus fra Ærø slår begge taler fra to super professionelle akademikere, erfarne og dygtige ledere. Og voksne forbilleder, også for mine børn.
Asmus’ tale er her, der er ny student fra ”et gennemsnitligt gymnasium”. Sagt på podiet foran en kæmpe flok sommerklædte forældre og studenter i en sportshal på en boblende glad fredag. Sagt midt i ungdommens sejrsrus, ydmygt og bevægende. Asmus bringer et budskab som taler til mig. Tak Asmus for kloge ord, – og tak alle studenter for jeres ungdoms vid.
Du kan læse talen her:
I sidste uge sendte vi alle vores dimittender ud i verden. Vi håber, at den siden har stået på masser af gode fester og alt det andet, der hører den dejlige studentertid til.
Under dimissionen var der, traditionen tro, studentertaler på podiet.
En af dem var Asmus, der leverede denne fine og sjove tale:
Nyborg Gymnasium er nok Danmarks mest gennemsnitlige gymnasium. Med det siger jeg ikke at vi er normale – det tror jeg aldrig der nogen der har beskyldt os for – men at Nyborg Gymnasium næsten repræsenterer Danmarks befolkning en til en. Alle socialklasser, etniciteter… og politiske holdninger er repræsenteret på vores gymnasium. Når vi nu skal ud i virkeligheden vil vi blive mødt af en verden der til forveksling ligner vores egen.
Men bare fordi Nyborg Gymnasium meget præcist afspejler verden udenfor, betyder det ikke at vores gymnasium ikke også skiller sig ud. Jeg tror de fleste er blevet mødt med ”Nyborg Gymnasium, det har jeg da hørt om før”. Hvad der så kommer efter… kan variere. Man kan ikke komme uden om at vi gør tingene lidt anderledes her. Men for os elever er det egentlig underordnet hvad omverdenen synes om vores gymnasium. For os handler det om de fællesskaber vi indgår i. Elvråddet, skoleavisen, kapaki og alle de mange andre afterschool-fællesskaber. Men også de små fællesskaber, der opstår naturligt rundt omkring på skolen, og de fællesskaber der findes uden for skolen. Sportsklubber, ungdomspartier, og så meget mere.
Selvom skolen nogle gange kan være hård, så lad os være ærlige, vi har det sgu meget godt. På trods af alt, har vi en gratis skole, vi bare kan vandre hen til, hver eneste morgen. Vi skal ikke bekymre os om hvordan vi skal betale for vores videre uddannelse. Man kan ikke kommen uden om at den tid vi er vokset op i, på næsten alle måder har været den bedste nogensinde. Mange af os har endda været så heldige at være blevet født i et land med høj velstand, der prøver på at undgå at vi falder igennem systemet hvis vi bliver ramt af hårde tider.
Men det er som om at alt ikke er som det plejer at være. Revnerne i den gode fortælling er begyndt at vise sig. Den jord vi står på føles ikke lige så fast som den vores forældre stod på for 20 år siden; eller den vi selv stod på for 5 år siden. Vi har lige gennemlevet den største pandemi i nyere tid. Krig er kommet til Europa. Rigtig krig. Det er noget vi europæere fejlagtigt har gået og troet kun skete lagt væk. Sidst og på alle måder størst har vi vores klima- og miljøkrise. En krise så stor at den udløser en dominoeffekt på alle verdens andre brændpunkter. Den verden vi er på vej ud i, kommer ikke til at ligene den vi er vokset op i.
Men vi kommer ikke bare til at stå se på mens verden ændre sig for øjnene af os. Mange af de ting vores forældre har taget for givet, kommer ikke lige så let til os. Vi får sværere ved at finde bolig. Vi kommer ikke til at kunne forbruge lige så meget som dem, om vi vil det eller ej. Vi skal forberede os på at vi bliver nødt til at kæmpe lidt hårdere for at opnå de ting vi drømmer om.
Så ja det bliver hårdt. Vi skal alle ud at kæmpe os videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det er lige præcis derfor vores fællesskaber er så vigtige. Lige meget hvad vi ender med at lave efter gymnasiet, er jeg sikker på at det bliver nemmere hvis vi deltager aktivt i vores omverden. For de fællesskaber vi indgår i, er ikke blot den stærkeste kilde til motivation, men selve de byggeklodser vores identitet består af.
Fællesskaber er ikke noget der kommer af sig selv. Det er noget vi må skabe. For mange er det nemmere sagt end gjort. Der er flere og flere unge der lider af ensomhed. For dem er ”fællesskab” ikke lige til. Jeg tror vi alle sammen har følt os ensomme på et tidspunkt i vores liv, for nogle et det mere end blot tidspunkter. Men jeg tror også på at vi alle finder det rigtige sted før eller siden. Og nogle gange bliver det ikke altid klart at man har fundet det rigtige sted, før man skal videre.
Det er så vigtigt at vi aldrig giver op på fællesskabet, lige meget om det et man indgår i lige nu eller om det er jagten på et. Det er så vigtigt at vi aldrig giver op på fællesskabet, lige meget hvor svært og uoverskueligt det nogle gange kan synes.
Nu skal jeg heller ikke stå her og male fanden alt for meget på væggen. Som sagt har vi det jo ret godt, og i dag er en dag der skal fejres og nydes i nuet. Det bare vigtigt at huske at der stadig er en verden derude når festen slutter.
Til sidst vil gerne sige tak. Jeg vil gerne sige tak til kostskolen for ikke at smide mig ud selvom jeg tager for meget kage. Jeg vil gerne sige tak til studienet, for altid at kommer med gode råd. Jeg vil gerne takke spar, for ikke at sætte alle de bedste snacks på øverste hylde. Jeg vil gerne takke C.L Seifert for at laver en super god video, om hvordan man selv måler sit hoved til sin studenterhue. Og selvfølgelig tak til alle vores super seje lærere og personale der har været gode til at omstille sig mens vi andre sad hjemme i sengen foran teams. Nu er der ikke andet at sige end at vi alle også skal huske at takke hinanden for tre mærkelige, vilde og fantastiske år
